|
News from 2011
News from 2010
|
|
11.11.2011
Modulvogntog på de tyske veje fra 2012
Fra foråret 2012 vil modulvogntog køre på vejnettet i syv delstater på trods af hård kritik.
I onsdags godkendte den tyske forbundsregering et forslag om at tillade et forsøg med 25-meter lange modulvogntog i fem år fra den 1. januar 2012. Forsøget bliver landsdækkende, selv om halvdelen af delstaterne ikke deltager i forsøget. Lastbilerne vil dog stadig kunne bruge det overordnede motorvejsnet.
Man forventer, at 400 modulvogntog vil deltage i forsøget, som omfatter syv delstater: Slesvig-Holsten, Hamborg, Niedersachsen, Sachsen, Thüringen, Hessen og Bayern er med i forsøget og har således også lukket op for en del af det underordnede vejnet.
Det er en enig tysk regering, der står bag forslaget om at gennemføre et femårigt forsøg med de 25,25 meter lange lastbiler, men SPD og en række delstater overvejer stadig muligheden for at klage over forsøget og dermed forhindre, at de lange lastbiler kommer på vejene. De frygter for trafiksikkerheden, mens De Grønne kritiserer, at forsøget vil forhindre, at mere trafik flyttes over på skinnerne. Kritikerne ser samtidig en risiko i at overhalinger bliver mere risikable, når lastbilerne bliver 6,5 meter længere end almindelige lastbiler.
For at imødekomme kritikerne har den tyske regering besluttet kun at tillade en totalvægt på 44 ton. Alligevel forventer man, at to modulvogntog vil kunne afløse tre almindelige lastbiler. Dermed vil man kunne nedbringe brændstofforbruget og CO2-udslippet med 20 procent.
Det tyske forsøg stiller det krav, at chaufførerne skal have mindst fem års erhvervserfaring for at køre et modulvogntog
Den tyske transportbranche er tilfreds med at forsøget nu langt om længe kommer i gang.
|
|
|
|
|
20.10.2011
EU offenliggør nye TEN-T Guidelines
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort sine forslag til de nye TEN-T guidelines inklusiv kortmateriale.
Denne pakke indeholder et forslag til de nye TEN-T-reguleringer, og et forslag til en forordning om oprettelse af den såkaldte "Connecting Europe Facility", som vil være den vigtigste kilde til EU-medfinansiering for TEN-T . Samtidag er der produceret et meget omfangsrigt kortmateriale.
|
|
|
|
|
23.08.2011
Massiv vækst på containerruten fra Aalborg til Rotterdam og Göteborg
Den 19. august var det et år, siden det første skib fra X-Press Container Line anløb Aalborg Havn på den ugentlige forbindelse Rotterdam-Aalborg-Göteborg. Containerskibet M/V Gotaland lossede 30 tomme reefercontainere og afsejlede med 17 fyldte containere, der skulle til Fjernøsten. Siden da er 8.500 containerenheder kommet over kajen i Aalborg og af dem 6.800 i år. Hvor gennemsnittet i 2010 var knap 90 containereenheder pr anløb er der for de første otte måneder af 2011 i gennemsnit kommet 206 over kajen per anløb.
Feederlinen til Europas største containerhavn, Rotterdam, har bragt Nordjylland i direkte kontakt med det globale transportnet, men også set fra et miljø- og trafikmæssigt aspekt har den ugentlige containertrafik effekt.
Mange af de nordjyske virksomheder bruger i dag feederforbindelsen fast i deres forsyningskæde, her iblandt Weber-Stephen Nordic, Siemens Wind Power A/S, Aalborg Portland A/S, Cembrit A/S, Arla Foods amba, Royal Greenland A/S, Fibertex Nonwovens A/S, Kangamiut Seafood A/S, Polar Seafood A/S og mange andre. Det har sparet miljø og vejnet for 650.000 km tung lastbiltransport, svarende til ca. 1.200.000 kg CO2.
- Vi er kommet godt igennem feederens første leveår. Mængderne har indfriet vor målsætning, men der er stadig et stort potentiale at udvikle og målsætningen er at få 2 feeder anløb per uge. Det er positivt, at speditører og det nordjyske erhvervsliv har bakket op om havnens initiativ. Ikke blot fordi det er lokalt, men fordi de kan se en god forretning i at anvende containerforbindelsen, siger Jesper Skatka fra Aalborg Havn A/S’ projektsalg.
I dag besejles feederlinen af m/v WMS Harlingen. Det sejler fra Rotterdam om tirsdagen og efter ca 36 timers sejlads ankommer det til Aalborg Torsdag morgen. Lasteoperationen tager ca. 6 timer, og herefter går turen til Goteborg og dernæst Rotterdam, hvor containerne bliver transiteret til de store oceangående containerskibe, der bringer containerne til og fra fjerne verdensdele. |
|
|
|
|
28.03.2011
Transport 2050: Kommissionen skitserer en ambitiøs plan for at styrke mobilitet og mindske emissioner
Europa-Kommissionen vedtog i dag en omfattende strategi (Transport 2050) for et konkurrencepræget transportsystem, som vil styrke mobilitet, fjerne større hindringer på centrale områder og sætte skub i vækst og beskæftigelse. Samtidig vil forslagene mindske EU's afhængighed af olieimport drastisk og nedskære transportsektorens CO2-emissioner med 60 % frem til 2050.
|
Den danske version af strategien kan downloades HER
Den engelske version af strategien kan downloades HER |
Opfyldelsen heraf vil forudsætte en omlægning af EU's aktuelle transportsystem. De centrale mål, der søges opfyldt senest i 2050, omfatter:
-
konventionelle benzin- eller dieselbiler må ikke længere køre i byer
-
luftfartssektoren skal benytte 40 % brændstoffer med færre CO2-emissioner; emissioner fra skibsfarten nedskæres med mindst 40 %
-
50 % af passagerbefordringen mellem byer over mellemlange afstande og godstransporten overflyttes fra vej til jernbane og vandveje
-
dette vil bidrage til at nedskære transportsektorens emissioner med 60 % frem til midten af dette århundrede.
Næstformanden med ansvar for transport, Siim Kallas, udtalte: "Transport 2050 er en køreplan for en konkurrencepræget transportsektor, hvori mobiliteten styrkes, og emissionerne nedskæres. Vi kan og skal gøre begge dele. Den udbredte opfattelse af, at mobiliteten må begrænses for at bekæmpe klimaændringer, er simpelt hen ikke korrekt. Konkurrenceprægede transportsystemer har afgørende betydning for EU's evne til at konkurrere med resten af verden og for økonomisk vækst, jobskabelse og befolkningens livskvalitet i dagligdagen. En begrænsning af mobiliteten kan ikke komme på tale, men vi kan heller ikke fortsætte som hidtil. Vi kan bryde transportsystemets afhængighed af olie uden at ofre dets effektivitet og uden at bringe mobiliteten i fare. Vi kan finde en løsning, så alle vinder."
Hensigten med køreplanen "Transport 2050" med sigte på et fælles europæisk transportområde er at fjerne større hindringer og flaskehalse på mange centrale områder inden for transportinfrastruktur og investering, innovation og det indre marked. Det tilstræbes at oprette et fælles europæisk transportområde med øget konkurrence og et fuldt integreret transportnet, der forbinder de forskellige transportformer og åbner mulighed for en gennemgribende omlægning af transportmønstrene for passagerbefordring og godstransport. Til dette formål fremsættes der i køreplanen 40 konkrete initiativer for det kommende årti.
I køreplanen "Transport 2050" fastsættes forskellige mål for forskellige typer at ture - i byer, mellem byer og over store afstande.
1. Transport mellem byer: 50% af al passagerbefordring og godstransport over mellemlange afstande bør overflyttes fra vej til jernbane og vandveje.
-
Senest i 2050 bør hovedparten af passagerbefordring over mellemlange afstande på 300 km og derover foretages ad jernbane.
-
Senest i 2030 bør 30 % af den del af vejgodstransporten, som transporteres ca. 300 km og derover, overføres til andre transportformer såsom jernbane eller vandveje, og målet forhøjes til 50 % senest i 2050.
-
Der etableres et fuldt funktionelt og EU-dækkende basisnet af transportkorridorer med faciliteter, som sikrer en effektiv overførsel mellem transportformer (TEN-T-basisnet) senest i 2030, et højkapacitetsnet af høj kvalitet senest i 2050 og et tilhørende sæt af informationstjenester.
-
Senest i 2050 forbindes alle basisnettets lufthavne med jernbanenettet og helst med højhastighedsnettet. Det sikres, at alle basisnettets søhavne i tilstrækkelig grad er forbundet med jernbanegodstransporten og om muligt de indre vandveje.
-
Senest i 2020 etableres en ramme for et europæisk informationsstyrings- og betalingssystem for multimodal transport, der omfatter såvel passagerer som gods.
-
Det vil blive tilstræbt at anvende principperne om "brugeren betaler" og "forureneren betaler" fuldt ud og inddrage den private sektor i at eliminere forvridninger, skabe indtægter og sikre finansiering af fremtidige investeringer i transportsektoren.
2. Luft- og skibsfart vil fortsat dominere ture over store afstande og interkontinental fragt. Nye motorer, brændstoffer og trafikledelsessystemer vil øge effektiviteten og mindske emissioner.
-
Flybrændstoffer med lave CO2-emissioner skal udgøre 40 % senest i 2050, og tilsvarende nedbringes EU's CO2-emissioner fra skibsbunkerfuel med 40 % senest i 2050.
-
Europas flyvekontrolsystem moderniseres fuldstændigt frem til 2020, hvorved det fælles europæisk luftrum bliver en realitet: flyrejserne afkortes og gøres mere sikre, og kapaciteten øges. Det fælles europæiske luftfartsområde bestående af 58 lande og 1 mia. indbyggere færdigetableres senest i 2020.
-
Intelligente transportstyringssystemer for landtransport og transport ad vandveje udbredes (f.eks. ERTMS, ITS, RIS, SafeSeaNet og LRIT1).
-
Der samarbejdes med internationale partnere og i internationale organisationer såsom ICAO og IMO for at fremme europæiske mål for konkurrencedygtighed og klima på globalt plan.
3. For bytransport planlægges en stor omlægning til renere biler og brændstoffer. Der skal være 50 % færre konventionelle benzin- eller dieselbiler senest i 2030, og de udfases i byer senest i 2050.
-
Anvendelsen af konventionelle benzin- eller dieselbiler til bytransport halveres senest i 2030 og udfases senest i 2050; der sikres stort set CO2-fri godstransport i større bycentre senest i 2030.
-
Senest i 2050 skal antallet af vejtrafikdræbte ligge tæt på nul. I tråd med dette mål tilsigter EU at halvere antallet af trafikofre senest i 2020. Det sikres, at EU er globalt førende inden for sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse i forbindelse med jernbane-, sø- og lufttransport.
|
|
|
|
|
10.03.2011
EU vedtagelse om Sikre Rastepladser
EU har på et rådsmøde vedtaget følgende retningslinier for Sikre Rastepladser
|
|
|
|
|
24.11.2010
Initiativer til mere effektiv tysk transportsektor
Flere rastepladser for lastbiler langs den tyske motorvej, forsøg med modulvogntog i 2011 og forbedret sikkerhed for godstransport på vejene.
Det er blot tre af de 30 initiativer, som skal være med til at forbedre den tyske godstransport og logistik.
Den tyske transportminister, Peter Ramsauer (CSU), fremlagde den 22. november 2010 sin nye aktionsplan til en forbedring af tysk godstransport og logistik.
Han skriver bl.a. i planen, at en veludviklet transportsektor er en forudsætning for vækst, øget beskæftigelse og forbedret konkurrenceevne i Tyskland. Derfor skal Tyskland skabe et effektivt og miljøvenligt transportsystem. Det skal ske gennem en optimering af alle former for transport og et øget samarbejde mellem de enkelte transportformer.
Blandt de mange initiativer er også en forbedring af de teknologiske systemer til brug i vejtransport og på bane. Mere samarbejde mellem det offentlige og det private og mere efteruddannelse til medarbejdere i logistikbranchen er også initiativer, som skal være med til at skabe en optimal transportsektor i Tyskland.
Alt i alt er det målet med Ramsauers aktionsplan, at Tyskland skal skabe vækst i transportbranchen samtidig med en øget beskyttelse af klimaet. Udover mere effektiv godstransport skal der også bruges flere miljøvenlige transportmidler.
Kommer dansk transport til gode
Som naboland og handelspartner er det positivt for Danmark, at den tyske transportminister har så stor fokus på forbedring af transportsektoren i Tyskland. Det vil komme de danske transportvirksomheder til gode, idet adgangen til resten af EU bliver lettere tilgængelig. Med Tysklands centrale placering er en veludviklet og bæredygtig infrastruktur i Tyskland en forudsætning for effektiv godstransport rundt i hele EU.
Det er dog en skam, at forsøget med modulvogntog ikke gennemføres i alle de tyske delstater. Som det ser ud nu, har syv ud af 16 delstater sagt ja til forsøget, heriblandt Schleswig-Holstein og Niedersachsen. Desværre er Nordrhein-Westfalen og Rheinland Pflatz blandt de delstater, som har valgt forsøget fra. Det sætter en stopper for godstransport med modulvogntog til Holland og det sydtyske område. |
|
 |
|
|
26.10.2010
Transportministeriet offentliggør i dag pjecen ’EU-puljer på transportområdet – sådan søger du, skridt for skridt’.
EU-støtteordningerne på transportområdet har stor betydning for udviklingen af infrastrukturen og transportsektoren i EU og i Danmark. Flere af de største danske infrastrukturprojekter, såsom Øresundsbroen og Femern-forbindelsen, har modtaget medfinansiering fra EU. Men også i forbindelse med flere mindre projekter spiller EU-puljerne en vigtig rolle for projekternes gennemførelse.
Ønsket med pjecen er at skabe overblik over EU-puljerne på transportområdet og at lave en ’ansøgningsguide’, der gør selve ansøgningsprocessen lettere. Håbet er, at pjecen kan inspirere til endnu flere danske ansøgninger.
Nye EU-ansøgningsrunder (calls) inden for de forskellige programmer vil blive offentliggjort på temasiden, når de lanceres i det nye år.
|
|
|
|
|
13.08.2010
Aalborg åbner fast container-linie til det globale net
Med en fast ugentlig forbindelse til Europas største containerhavn, Rotterdam, er Aalborg havn og det nordjyske erhvervsliv kommet tæt på det globale transportnet. Linien besejles af X-Press Container Line, der er med sine over 60 skibe og transport af 2,5 millioner containere årligt er verdens største feeder-rederi. Ud over Aalborg og Rotterdam omfatter den ugentlige rotation også Gøteborg, Gijon, Bilbao og Le Havre. Der sejles med to skib MV ”Gotaland på 822 TEU og MV ”Monte Rosa” på 740 TEU. For at opnå en optimal service besejles Rotterdam både nord- og sydgående.
Første anløb i Aalborg bliver onsdag den 18. august. Onsdag bliver fast anløbsdag i Aalborg.
I aftalen om containertrafikken fra Aalborg Havn indgår på nuværende tidspunkt linierederiet APL, der som f.eks. Maersk og Hapag Lloyd transporterer containere over oceanerne på de store containerskibe med bl.a. Rotterdam som det europæiske udgangspunkt. APL placerer et containerdepot på Aalborg havn. Andre linjerederier har også deport i Aalborg blandt andet COSCO.
Som agent for X-Press Containerline i Sverige og Danmark er det Melship AB i Gøteborg, der er klareringsagent i Aalborg. Melship forventes at etablere eget kontor i Aalborg i løbet af eftersommeren.
- Etableringen af den ny linietrafik er for Aalborg Havn et spring ind i den globale fremtid, og vi ser den som lige så vital for havnens udvikling som den netop forlængede aftale om Aalborg som basishavn for Grønland frem til 2020, siger administrerende direktør Claus Holstein, Aalborg Havn A/S.
Aalborg Havn har som mål at fordoble det årlige antal containeroperationer fra de nuværende 60.000, og allerede nu har containerterminalen på Østhavnen en kapacitet til 100.000 containere årligt.
- Uden betydelig vækst i containertrafikken får en regional havn som Aalborg problemer, og kun ved at være koblet op på det globale system for containertransport får vi del i væksten. Samtidig underbygger Aalborg Havn det ønske, Royal Arctic Line A/S har om at øge aktiviteterne og forretningsområderne. Arbejdet på at få etableret feeder ruten er sket i tæt samarbejde med Royal Arctic Logistics A/S som også skal forestå den operationelle del i forbindelse med lastning og losning af skibene, samt terminaldelen og tilhørende ydelse. Aalborg bliver i fremtiden ikke blot basishavn for Grønland, men med den ny containerlinie også Grønlands port til det globale marked, siger Claus Holstein.
For nordjyske virksomheder betyder samarbejdet med X-Press Container Line, APL og Melship om fast containerforbindelse fra Aalborg til store europæiske containerhavne og dermed også til oversøiske destinationer besparelser på to fronter. Prisen pr. håndteret container falder, og det samme gør CO2 udledningen. Begge dele som følge af, at den landbaserede transport minimeres.
Også som basis for dør-til-dør leverancer åbner den faste besejling af Aalborg ny, besparende muligheder. En nordjysk container, der bliver losset i Bilbao eller Rotterdam og skal videre til en anden, nærliggende europæisk destination slipper for mange hundrede kilometers landevejstransport.
- Åbningen af den ny trafik er resultatet af langvarige forberedelser og forhandlinger. Vi har i det nordjyske erhvervsliv undersøgt interessen for en fast containerforbindelse og på den baggrund vurderet, at tiden er inde. Logistisk nytænkning kan kompensere for, at Nordjylland er et randområde, og den overordnede effekt for vore internationalt orienterede virksomheder er øget konkurrencedygtighed, siger Claus Holstein.
|
|
|
|
|
06.05.2010
Elements for the future Trans European Transport Net
The TEN-T policy should be modernised for the European Union to better harness its resources for the implementation of strategic projects with high European added value to address critical bottlenecks in the smooth operation of the internal market, in particular crossborder sections and inter-modal nodes (cities, ports, logistic platforms).
EUROPLATFORMS have worked with and will continue to work with integration of Logistics Centres in the new Common Transport Policy and in the future TEN-T policy. |
|
|
|
|
11.02.2010
Motorveje til Søs - Help-desk
Europa Kommission har netop offentliggjort en ny hjemmeside, hvorfra der kan indhentes informationer til brug for ansøgninger i forbindelse med Motorveje til Søs projekter.
Hensigten med hjemmesiden er at gøre ansøgningsfasen mere overskuelig og samtidig sikre at alle relevante ansøgningsinformationer er samlet ét sted.
FDT - bakker op om initiativet og ser store muligheder i eventuelle kommende danske ansøgninger om midler til medfinansiering af Motorveje til Søs projekter.
Den nye hjemmeside kan ses her |
|
 |
|
|
03.02.2010
Tysk optimisme omkring modulvogntog
Det er ikke længe siden, at den tyske delstat Thüringen meldte ud, at den som den ene af kun to tyske delstater, der havde forsøg med modulvogntog, vil lukke ned for forsøget igen. Men nu lyder der lidt andre og mere modul-venlige toner fra det store naboland mod syd.
Inden for de kommende uger vil den tyske transportminister Peter Ramsauer nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forberede landsdækkende forsøg i Tyskland med 25,25 meter lange lastbiler – modulvogntog. Det skriver Verkehrsrundschau, og nyheden glæder DTL herhjemme.
»Vi ser store fordele for danske transportvirksomheder, hvis Tyskland ender med at godkende modulvogntog. I øjeblikket er der kun nogle få delstater, der i begrænset omfang giver tilladelser til modulvogntog. Derfor er det ikke muligt for danske modulvogntog at køre gennem Tyskland. Men et kommende forsøg i hele Tyskland er et stort skridt fremad. Vi forventer, at forsøget vil falde positivt ud, ligesom det igangværende forsøg har gjort i Danmark, og at Tyskland snarest derefter vil tillade modulvogntog,” siger DTL's adm. direktør, Erik Østergaard.
|
|
 |
|
22.01.2010
Hearing of EU's New Transport Commissioner Siim Kallas
Members of the Transport and Tourism Committee of the European Parliament heard this morning Commissioner-designate for Transport, Estonian Siim Kallas.
Questioned on his portfolio and the fact that Commission President Barroso decided to allocate State aid responsibilities for transport to DG Competition, Mr. Kallas said that he would have been happy to keep State aid matters under his portfolio but added that in the end State aid decisions remain collegial decisions and that he would be ready to put up a strong fight for issues that were of key importance to transport. The Commissioner-designate referred concretely to State aid guidelines for shipping, where he agreed that it was important to keep shipping interests under European flags and to defend European policies that facilitate maritime transport. He referred concretely to a “maritime package” which would be presented next year.
Responding to a specific question from liberal MEP Dirk Sterckx how this would apply for ports, Mr. Kallas said that he had “no information” on guidelines for State aid in ports but that State aid in any case should be temporary measures which cannot last for long.
Port state aid guidelines were however announced in the Commission’s 2007 Ports Policy Communication and reconfirmed in the 2009 Maritime Transport Strategy Communication. “It is a public secret that interpretations on the application of State aid rules to ports differ within the Commission and that this has been the reason for the ongoing delay in the production of the guidelines”, said ESPO Secretary General Patrick Verhoeven in a first reaction, “With the announced shift of State aid responsibilities to DG Competition, I am not sure where we stand now. It will definitely be the first issue we will take up with the Commissioner-designate once he has taken office.”
During the hearing, Mr. Kallas generally explained his priorities for the coming mandate, including the review of Europe’s transport policy up to 2020. Completion of the internal market remains an important priority in this context, including for railways, together with high standards for services in terms of safety and environment. Decarbonisation of transport was an important objective and a legal framework for internalisation of external costs would be forthcoming, a concept to which the Commissioner-designate said to be strongly committed. Mr. Kallas however added that it was not his objective to make transport more costly.
The Commission will also review guidelines for Trans-European Transport Networks (TEN-T) including a revision of the financial framework which may include the set-up of a European infrastructure investment fund. The Commissioner-designate said that he would like to concentrate TEN-T support on fewer and bigger projects so as not to waste resources. Responding to questions from socialist MEP Knut Fleckenstein and Christian-democrat MEP Dominique Vlasto on the role of seaports in TEN-T, Mr. Kallas said that different situations existed in different ports and he pointed at the example of North Sea ports such as Hamburg which had developed good co-modality with rail. He believed that the concept of Green Corridors needed to be explored in this respect, including all modes of transport and abolishing all barriers that slowed down the good functioning of ports. He added that southern ports were generally not performing as well as northern ports and needed to be made more dynamic, increasing also their competitiveness towards North-African ports.
Commissioner-designate Kallas particularly confirmed support for the Common Maritime Transport Space without Barriers but was sceptical about the political room for reviewing IMO decisions regarding Emission Control Areas in the Baltic and North Sea that would create a level playing field for the whole of Europe.
Overall, reactions from MEPs after the hearing of Mr. Kallas seemed at first sight fairly supportive. The series of parliamentary hearings continues until 19 January and Parliament is expected to give its overall blessing to the incoming Commission on 26 January. It is not certain how difficult this decision will be, given that a number of Commissioners-designate heard so far were given an incomplete evaluation.
The hearing of Mr. Kallas can be reviewed on the webstie of the European Parliament. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
