Danske nyheder

Når man engang om nogle år vil se tilbage på 2009, hvad ser man så - udover den økonomiske krise? For Kent Bentzen er der ingen tvivl. Som formand for Foreningen af Danske Transportcentre (FDT) har han kun positive ting at sige om 2009.
- Ja, vi kan kun være tilfredse med den politiske udvikling. Godstransport er kommet højt på dagsordenen hos politikerne på Christiansborg, siger Kent Bentzen.
- Der er bevilget mange penge til trafik og transport. Desuden har stort set alle partier i Folketinget bakket op. Det sikrer, at processen er langtidsholdbar. Selv et regeringsskifte om et par år vil ikke ændre de vilkår, som vi nu bydes.
- Når det er sagt, må vi også sige, at det var på høje tide. Vejnettet er nedslidt, jernbanenettet forældet og opbakningen til godstransporterhvervet ikke-eksisterende - i hvert fald indtil for et par år siden.
Nu kan Kent Bentzen konstatere, at mange af hans og FDT’s mærkesager er blevet taget op af politikerne. Godstransporten er blevet en væsentlig spiller i samfundsdebatten, og den møder stadig stigende lydhørhed.
- For det første må vi glæde os over, at vi har fået et forsøg med modulvogntog, siger Kent Bentzen.
- Hvis vi griber forsøget rigtigt an, vil vognmænd og transportfirmaer kunne øge produktiviteten ganske betragteligt. Vi kan få mere gods i hvert vogntog og færre lastbiler på vejene; men det kræver, at branchen går målrettet til værks. Der skal samkøres og skabes netværk. Der skal stilles krav fra både kundernes og samfundets side om, at tomkørsel er uacceptabelt.
- Her har transportcentrene en speciel rolle at udfylde. Det handler ikke kun om at stille omladepladser til rådighed, men også tilbyde netværk og forskellige services. Derfor er det vigtigt, at transportcentrene bliver rygraden i forsøget med modulvogntog.

 
Sikre Rastepladser
En anden tendens, som var med til at sætte sit præg på 2009, var EU’s initiativ om sikre rastepladser.
- I alt har fem transportcentre i Danmark reserveret jord til sådanne sikre rastepladser, siger Kent Bentzen.
- Lige nu venter vi på, at EU bliver færdige med retningslinierne og standardkravene til sådanne sikre rastepladser. Der er desværre sket et par misforståelser undervejs, så arbejdet med at skabe fælles retningslinier for alle EU-lande er blevet lidt forsinket; men her i Danmark er vi klar.

 
Kombiterminalerne
Kombiterminalerne, som i mere end 10 år har stået øverst på FDTs liste over mærkesager, ser ud til at få en lykkelig fremtid i møde.
- Efter syv års arbejde og uvished ser det endelig positivt ud, siger Kent Bentzen.
- Først og fremmest er det positivt, at Danmarks to store kombiterminaler - Høje-Taastrup og Taulov - får nye ejere. De bliver fremover ejet og vedligeholdt af Bane Danmark i stedet for DSB Ejendomme.
- Organisationsmæssigt skal kombiterminalerne også have nye operatører senest i 2020. Man vil tilstræbe flere aktører, så man kan få skabt en fælles synergi på hele godsbanetransporten i Danmark.
Desuden har man både i Høje-Taastrup og Taulov fået bevillinger til en tiltrængt udvidelse og opgradering.
- Endelig har vi fået en konkret politisk målsætning om at tredoble godset på jernbanen frem til år 2030. Det er vigtigt med en sådan udmelding. Det er en bindende aftale, som vi nu kan holde politikerne og de kommende regeringer op på.

 
Køges kombiterminal
- Det er også yderst tilfredsstillende, at Køge er kommet ind i billedet til en kombiterminal. I første omgang er der bevilget 10 millioner kroner til en forundersøgelse og en tilhørende VVM-undersøgelse. Først senere skal der tages politisk stilling til det.
- Det er et stort ønske fra vores side, men der har været en mistro mod dette projekt fra flere sider. Kritikerne tænker kortsigtet og taler mod bedre vidende. Der vil gå mindst 10 år, før terminalen er etableret, og til den tid har vi virkelig brug for et nordisk hub til den kombinerede trafik.
- Kombiterminalen i Køge skal ses i sammenhæng med Femer-forbindelsen og den nord-sydgående transportkorridor, som kommer til at løbe mellem Skandinavien og Kontinentet. Ved at have en kombiterminal i Køge, vil vi kunne skabe værdi af det transitgods, der kører i korridoren. Godset - nationalt og i transit - skal integreres i Køge og gøres mere værdifuldt, om man så må sige.
- Det skal kunne opbevares på lagre, ompakkes på terminaler, toldbehandles, sikres og emballeres i logistikvirksomheder og udsættes for alle mulige andre former for værdiskabende aktiviteter, siger Kent Bentzen, som forestiller sig et nyt logistikcenter omkring en kombiterminal i Køge.
- Hvis godset får lov til at passere uhindret igennem Danmark, vil vi slet ikke kunne skabe værdi - hverken for ejerne eller transportørerne af godset eller for os selv. I så fald vil de eneste indtægter, vi vil kunne hente, være en afgift ved at lade godstogene køre på vores skinner - og det er alt for uambitiøst.

Lokale terminaler
Den seneste udvikling har skabt en tro hos Kent Bentzen på, at jernbanen også har en fremtid i dansk godstransport.
- Der tegner sig et billede af Danmark med to-tre internationale kombiterminaler, som vil servicere kunder i både Danmark og udlandet. Hertil kommer yderligere to-tre lokale kombiterminaler, som blandt andet vil føde gods til de store centre. Derved skabes et dansk netværk af intermodale transportløsninger.
- Allerede nu ser vi Aalborg og Esbjerg gøre sig klar til at spille en rolle for at få henholdsvis den nordatlantiske og den britiske trafik over på skinnerne.
- I den forbindelse er det også spændende at se, om Hirtshals kan udvikle sig til en lignende terminal for den norske trafik til kontinentet. Jeg tror på det. Folketinget har bevilget 10 millioner kroner til projektet, og jeg ser mange gode kræfter i gang her.

 
Næste års arbejde
I en ikke så fjern fremtid vil man på europæisk plan sætte mere og mere fokus på godstransport i byerne.
- De første små skridt er allerede taget, siger Kent Bentzen.
- Der er udarbejdet flere studier med best practices. Desuden er hele tendensen med miljøzoner i de europæiske byer også et udtryk for, at samfundet ønsker en fælles og holdbar løsning med hensyn til godstransporten.
- Herhjemme har Godstransportens Tænketank nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på, hvordan gods i byerne håndteres bedst muligt. Vi må ikke alene hive de snart ti år gamle projekter om city logistik frem igen, men vi må også tilpasse vores nuværende strukturer til nye forhold. Vi må se alvorligt på faktorer som natdistribution, cityterminaler, elektriske lastbiler og meget andet. - Man regner med, at 75 procent af Europas befolkning bor i byer allerede i dag. Derfor vil vi i stigende grad se, at godstransporten skal tilpasse sig byernes behov.
 
Havnenes rolle
Et andet spørgsmål som presser sig på, er de danske havnes rolle i den danske godstransport. I dag er der mange havne, som har en rolle i det lokale godstransport, men vi har brug for at udpege fem-seks havne med national interesse, siger Kent Bentzen.
- Disse havne skal så underlægges nogle specielle restriktioner med hensyn til, hvad de kan bruges til. Her er det vigtigt at fastslå, at havnearealer, som er udlagt til erhverv, ikke pludselig kan omdannes til bymæssige og kulturelle formål. Her skal der skabes nogle fremtidssikrede havne - og disse havne skal indgå i netværk med transportcentre, kombitermionaler og andre godsknudepunkter.